A.C. Perchs

Jeg elsker varme drikke om de så hedder café latte, latte macchiato, te, kakao, chai latte eller hyldebærsaft… Det er næsten ligemeget!

Når jeg skal forkæle mig selv med te, så tager jeg forbi A.C. Perchs i Kronprinsensgade – den butik er med garanti et besøg værd! A.C. Perchs er den hyggeligste butik, med den bedste betjening og ikke mindst et utal af forskellige varianter te. I butikken dufter der af varme og ikke mindst skøn af alverdens urter og blomster.

Forleden var jeg forbi for at købe den som altid står i køkkenskabet: Cool Herbel. Jeg nuppede også en hvid te og en ingefær te med hjem… De dufter nu alle tre i mit køkkenskab og er et hit til de kolde og mørke vinteraftener.

Skriv en kommentar