Jeg vil vise jer 10 nye ting, som jeg er blevet lykkelig ejer af…

Ja, som jeg skrev tidligere havde jeg fødselsdag d. 2. august, og jeg må indrømme at jeg har været lidt af en heldig kartoffel! Jeg vil vise jer 10 af mine fødselsdagsgaver samt nylige indkøb her på bloggen 🙂 og så lover jeg at de senere bliver vist “in action”, enten her på bloggen eller via Instagram. 

Mulberry: Bayswater

Mulberry Bayswater

Det er ingen hemmelighed at Rikke har smittet mig! Hun er ejer af lidt for mange Mulberry produkter. Dette har igennem vores venskab, smittet mere og mere af på mig. I fødselsdagsgave var jeg så heldig at få denne lækre sag af min kæreste – jeg var mundlam da jeg pakkede gaven op! Den er allerede blevet brugt flittigt, til trods for at det kun er en uge siden jeg fyldte år.

Kay Bojesen: Grand Prix

Grand Prix

 

Som jeg har fablet om tidligere på bloggen (se tidligere indlæg her) er jeg vild med Grand Prix bestikket af Kay Bojesen. For et par år siden startede jeg min samling og det er noget jeg absolut ikke fortryder! Jeg har købt lidt nyt bestik… og snart kan jeg langt om længe smide vores rustfri bestik væk som ruster og skifte det for alvor ud med dette i stedet 😀 

HAY: Box Box (female)

Box female

Jeg “investerede” tidligere på året i HAY’s to andre box-sæt. Dem har jeg været glade for – en nem mulighed for at gemme småting væk… Jeg var forbi Illum forleden og købte sådan et sæt her med hjem. Men ved I hvad? Jeg fortryder det her køb! I går var jeg nemlig i fuld gang med at gøre rent – rydde op og rykke rundt. Jeg opdagede så (efter jeg havde pakket dette sæt ud), at mine andre sæt ER FALMET til trods for at de ikke står i direkte sollys, som de jo advarer i mod. Jeg synes godt at mine grå kasser var blevet en mærkelig farve, men jeg tænkte at det nok “bare var mig”.  Nu er jeg “tvunget” til at have flere kasser stående præcis ovenpå hinanden fordi man ellers kan se farveforskel. JEG ER SKUFFET OVER KVALITETEN. Mon I har oplevet det samme? 🙁

MARIA BLACK: LILAC

Maria Blak Lilac

 

Denne Maria Black ring, fra kollektionen “Occasional Dream” var jeg så heldig af få i fødselsdagsgave! Jeg synes detaljen med den lille kæde er rigtig fed – og jeg glæder mig allerede til at få den brugt. Jeg elsker smykker og kan simpelhen ikke få for mange af dem…

Mulberry: Agenda

Agenda

Jeg elsker at organisere – skrive ting ned – lave lister og have lidt for meget styr på mit liv. De seneste år har jeg altid haft en Moleskine kalender på mig. Men i år kastede jeg mig ud i noget helt andet: Jeg droppede kalenderen og begyndte at anvende min telefon i stedet. Til tider savner jeg en ikke-virtuel kalender og har derfor købt denne flotte fra Mulberry, nu skal jeg så bare findet det rette tidspunkt til at vende tilbage til det gamle kalendersystem igen 😀

By Lassen: View

View

Siden Rikke og jeg tilbage i efteråret var på besøg hos By Lassen og så dette spejl, har jeg været forelsket i det! Dog har jeg været i tvivl om det skulle være hvidt eller sort, men det blev hvidt  og passer perfekt til vores lyse soveværelse – som er ved at blive lavet om.

 

Royal Copenhagen: Elements

Royal Copenhagen Elements

 

Min royale samling vokser stille og roligt. Jeg fik skålen i fødselsdagsgave og den er den første (men ikke sidste) skål fra serien Elements som er flyttet ind i mit køkken.

Birkenstock: Gizeh

 

Birkenstock

Jeg elsker Birkenstock og er blevet ejer af endnu et par! Birkenstocks sandaler er fantastiske at gå i – de er nærmest vokset fast til mine fødder hver sommer. Den næste model som meget gerne må lande i min garderobe er Florida og når ja et nyt par af af den klassiske Madrid, ville ikke skade 😉

Retap: Drikkeflaske

Retap

Nu starter skolen snart igen og jeg har længe været på udkig efter en ny drikke flaske – uden skadelige stoffer! Efter min søde veninde præsenterede mig for denne drikkeflaske, var jeg solgt! Jeg slog til forleden og er nu klar til at starte “sidste etape” af min uddannelse uden at gå kold eller forgifte mig selv…

Rudolph Care: Acai Cleansing Foam

 

Rudolph Care

Økologi, bæredygtighed og Acai i ét og samme produkt. Jeg har i flere år været storforbruger af Tromborgs produkter, men efter Rudolph Care kom på markedet er disse produkter også at finde på badeværelseshylden. Jeg kan kun anbefale deres produkter (men pas på… man bliver afhængig – og det er dyrt på SU!)

Bog: Hjernen og den følelsesmæssige intelligens

Hjernen og den følelsesmæssige intelligens

 

Jeg er blevet lidt af en læsehest, hvilket kun er sket indenfor de seneste par år. Jeg har både købt flere bøger fornylig og fået flere i fødselsdagsgave. Denne bog glæder jeg mig til at komme i gang med – jeg synes hjernen er spændende, men jo mere man ved – jo mere finder man ud af at man ikke ved.

Er der mon flyttet noget nyt ind hos jer, fornylig?

Skriv en kommentar