En ønskeliste længere end de fleste børns

Ja, jeg synes det er pinligt – og derfor holder jeg min hemmelige ønskeliste for mig selv. Egentlig ikke fordi at der noget galt i at ønske sig ting, men min liste er så lang – at den er længere end de fleste børns. Ja, faktisk har jeg kategoriseret min ønskeliste! I en alder af 22 år er det pinligt.

Jeg synes egentlig på mange måder at ønskelister kan være usmagelige, for er det egentlig ikke bare en bestillingsliste nu om dage? Jeg ved at man til ens bryllup kan oprette ønskelister på diverse hjemmesider, hvor gæsterne så kan “holde øje” med hvem der giver hvad – måske praktisk men ikke personligt. Men omvendt så er der altid også noget over sig at få noget man har ønsket sig. Mange af de ting på min ønskeliste er ting jeg aldrig får i gave, men man har jo lov til at ønske.

Jeg har altid elsket gaver – både at få, men ikke mindst at give! Der er intet bedre end smukke, dekorative pakker. Til jul laver jeg altid pakke- og eller adventskalendere, hvem modtageren er – er forskellig. Min mor synes at jeg er for meget og jeg er sikker på at min bror er enig med hende!

Men når ja, grunden til at jeg fortæller om min ønskeliste er at jeg lige om lidt (læs: 2. august 2014) har fødselsdag. Fødselsdagen bliver anderledes i år, da jeg for noget tid siden fik en bryllupsinvitation ind af døren: min bror skal giftes d. 1. august 2014, så i år er det denne dato der er i fokus.

Til trods for at I ikke ved hvor lang den er, har jeg besluttet mig for at vise jer 10 af mine ønsker.

Kay Bojesen: Grand prix, mat bestik

Kay Bojesen: Søpapegøje, trædyr 

HAY: Polygon, sengetæppe

GUBI: Grashoppen, lampe

Maria Black: China girl, øreringe

Kähler: Bellino, opbevaringskrukke

VIPP: Sæbedispenser

Retap: Vandflaske

Royal Copenhagen: Musselmalet, tallerken

Vitra: Bird

Skriv en kommentar