Godmorgen – Grød med lakrids, kompot og nødder

Godmorgen! Det er fredag og jeg holder fri i dag, fra mit praktiksted. Skønt med forlænget weekend. Inden jeg smutter op og træner, forkæler jeg mig selv med en solid morgenmad bestående af : Havregrød med lakrids, rabarber-jordbær kompot og nødder. 

Til to portioner grød har jeg brugt:

En lille kop havregryn

To kopper vand

En knivspids salt

Lakridssirup fra Johan Bülow (Lakridskongen)

Mandler

Parannødder

Hjemmelavet jordbær-rabarber kompot med luksus vanilje og øko. citron

 

Fremgangsmåde:

Vand, havregryn, salt og lakridssirup bringes i kog under omrøring. Efter ca. 5-7 min. er grøden klar. Put kompotten på havregrøden og pynt med hakkede mandler og parannødder.

 

2 kommentarer

  1. Det ser super lækkert ud! Er det paleo?
    Tusind tak for en fantastisk side, tillykke med den 🙂

  2. Hej Maja.
    Tusind tak – Vi er glade for at du kan lide bloggen, og håber du vil følge med 🙂
    Grøden er desværre ikke palæo i og med at der er brugt havregryn. Men god og smagfuld er den!

Skriv en kommentar