Granola med jul & lakrids

Granola med jul & lakrids… Eller som egentlig bare hedder på godt dansk: Ristet müsli.

Jeg elsker granola, især på min skyr om morgenen. Jeg har i dag lavet to portioner granola, begge med et strejf af jul. I dag er der nøjagtig 30 dage til juleaften – og jeg glæder mig som et lille barn!

De to granolaer jeg har lavet er: Èn med smag af “jul og lakrids” og en med smag af “jul”.

Ingredienser

  • Kokosmel
  • Kokosflager
  • Mandler
  • Hasselnødder
  • Paranødder
  • Cashewnødder
  • Valnødder
  • Solsikkekerner
  • Græskarkerner
  • Sesamfrø
  • Havregryn
  • Speltflager
  • Tørrede abrikoser
  • Tørrede tranebær
  • Vaniljepulver (hjemmelavet!)
  • Kardemomme
  • Kanel
  • Sød lakridssirup fra Johan Bülow
  • Kokosolie
  • Akaciehonning
  • Lidt rørsukker (kan undlades)

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 170°.

Gryn og flager hældes i en skål. Nødder og mandler hakkes groft og tilsættes. Frø og kerner drysses i. Tranebær puttes i og abrikoserne hakkes groft. Jeg har valgt den mængde jeg nu lige synes, var passende – derfor ingen mængdeafgivning.

Vaniljepulver, kanel og kardemomme tilsættes.

Varm kokosolie, akaciehonning og evt. lidt rørsukker op under svag varme. Når det er smeltet blandes det i blandingen, i lidt efter lidt.

Drys nu blandingen ud på en bageplade med bagepapir (men ikke alt!). Det du har tilbage tilsætter du lidt lakridssirup, vend blandingen godt rundt – så lakridsen får lov til at smovse rundt i hele blandingen. Hæld nu resten ud på en anden bageplade.

Bages i ovnen i ca. 20min. Husk at vend granolaen flere gange løbende. Når den er færdig afkøles den (her er det en idé, at vende det et par gange). Nu skal den lækre granola bare i lufttætte bøtter.

 

Trackbacks for dette indlæg

  1. Koldskål med vanilje, citron & danske jordbær - Boligglad.nu

Skriv en kommentar