Grill Royal: Fastfood på den fede måde

Grill Royal beliggende på Kongens Nytorv serverer fastfood på den fede måde.

Konceptet bag restauranten beskriver de selv som “enkelt”, hvilket man må sige at de er! Men med enkeltheden formår de at serverer lækker mad – hurtigt! De kalder sig selv for en “value-for-money” restaurant. Grill Royal er stedet hvor du eksempelvis spiser en hurtig frokost efter en dyr shoppetur ned langs strøget, eller aftensmaden inden du eksempelvis skal i teateret eller biografen.

Grill-Royal 1

Indretningen er gennemført i en enkelt, gennemført “Madklubben”-stil.

Til frokost kan du vælge i mellem fire forskellige retter. En ret 100,- eller to retter for 200,- kr. De samme retter som går igen på aftenmenukortet, hvor du til gengæld kan slutte aftenen af med intet mindre end 10 desserter eller ost. Der er ikke det store udvalg af drikkevarer på restauranten – men udvalget er nøje udvalgt til de få retter.

I går mødtes jeg med en veninde fra mit studie, hun elsker mad – ligesom mig.Vi valgte at slå vejen forbi Grill Royal for at spise vores frokost. Til trods for at de ligger op til fastfood, må jeg sige at vi sad der længe. Vi nød solens stråler og så på byens travlhed i mens vi snakkede lystigt om emner som: bryllup, sommerferie og bachelor.

Min veninde fik Moules Mariniéres og jeg bestilte en burger. Der var god service og vi var begge enige om at det i hvertfald var stedet og sikre en hurtig – men god frokost uden at blive ruineret eller følge sig snydt.

Du kan læse mere om restauranten her.

Skriv en kommentar