MANDAGSMUST #3

Det er mandag, hvilket betyder MANDAGSMUST på bloggen… 

Weekenden sluttede igen alt for hurtigt. Hver mandag morgen, når vækkeuret har ringet lidt for tidligt, vil vi på bloggen introducere noget man enten kan: købe, gøre eller se for at få en lidt lettere start på ugen.

Forkæl dig selv med Lakrids by Johan Bülows “nyeste skud på stammen!”. Jeg vil anbefale jer at købe en stor, for før I får set jer om – er den lille tom 😉 haps, haps, haps hvor er den bare god.

Lakrids by Johan Bülow

I har hørt det før, men nu siger jeg det igen. Jeg ELSKER lakrids, særligt fra Johan Bülow – dét ligger jeg ikke skjult på! Jeg er vild med den tanke og idé Johan havde og ikke mindst har: at gøre lakrids til en gourmet oplevelse. For lakridsroden som krydderi kan meget mere end man lige tror! Lakrids by Johan Bülow indebærer i dag et sortiment af: slik, drops, pulver, sirup og en kogebog.

Johan er fra Bornholm, jeg er selv fra Jylland men er kommet en del på Bornholm i mine teenage år og min nuværende kæreste er ligeså fra solskinsøen. Dette har betydet at jeg år efter år, sommer eller sommer har været en tur i Svaneke efter det sorte guld – og når ja, så  er Torvehallerne og Magasin også vel besøgt resten af året. Bornholmere har formået de seneste år at skabe kvalitetsprodukter i høj kvalitet og uden tvivl må man sige at Johan er én af dem!

I foråret var Rikke og jeg til et event ude på Lakridsfabrikken i Hvidovre, der fortalte Johan om hele hans lakrids-historie der blandt andet indeholdte ord og navne som: “23 år, lakridselsker, kæresten Sarah, Google, lillebror, Sydney, Chicago, Tage, Manchester, 250.000 kr. og Taastrup.”. Du kan læse hele den inspirerende historien her.

Black Liquorice Almond – endnu et bogstav er kommet til, nemlig “D”

Lakrids D

De skriver selv følgende: “Et hjerte af mandel, som vi selv har ristet. Derefter drageret i mælkechokolade og lakridspulver, som er blandet med knasende saltflager. D er modsætninger, der mødes, men når de smelter sammen på tungen, bliver de til magi. Du når næsten ikke at tykkefærdig på den bittersøde kerne, før du får lyst til en ny.”

Jeg må indrømme at de har ret, D er klart blandt mine favoritter i sortimentet!

Skriv en kommentar