Om Maria

Mit navn er Maria og min bornholmske kæreste hedder Mikkel. Til dagligt arbejder jeg som ergoterapeut i psykiatrien. Jeg er oprindeligt fra Jylland men bor nu i København. Jeg har en kæmpe lidenskab for design og indretning. Interessen for design har været der lige så længe jeg husker. Derudover elsker jeg at lave mad og henter min inspiration fra Københavnske spisesteder og diverse kogebøger.

Hvis du læser videre, kan du læse forskellige beretninger fra min barndom.

Da jeg var tre år gammel flyttede vi ind i et lille parcelhus. Adressen hed: Bybækvej 12, beliggende i Vejle Øst. Med udsigt over Vejle Fjord, skoven som nabo og Strandvejen som genbo. Det lyder fornemt, men jeg er ikke vokset op i en velhavende familie.

Min far byggede et legehus til mig i haven og jeg husker tydeligt den gang jeg med hjælp fra min mor malede og indrette mit helt eget hus. Huset blev malet pastelfarvet, med forskellige farvede prikker. Legehuset kunne jeg bruge timevis i. Jeg indrettede mig og pyntede huset med blomster fra haven, det tog lang tid – men var det jeg synes var sjovest! Jeg serverede også sandkager pyntet med bambusplade til min mor, min far og ikke mindst min elskede storebror.

Om sommeren sad jeg i et af havens æbletræer og plukkede æbler med et fiskenet der var så rustent og bøjet at det nok var arvet fra min otte år ældre storebror. Dette æbletræ var lige ovenover mit legehus. Derfra var der en perfekt udsigt over hele grunden. Udover æbler, plukkede jeg blandt andet også solbær, ribs og jordbær – jeg kan huske at min mor lavede marmelade af dem, der ikke endte i min mave!

Min bedste veninde S, hun havde lyse krøller og fregner. S boede på Engmestervej – en blind sidevej til den vej jeg boede på, men vores havelåge stødte op dertil. Hos S legede vi ofte ude – blandt andet indrettede vi os med tæpper, plastikglas og saft i solen om sommeren på en stor flad sten i græsplanen i deres baghave. Jeg husker tydeligt hvor meget tid vi kunne bruge på at gøre stenen ”beboelig”. S var ikke kræsen og det sagde min mor at jeg altså heller ikke var! Men hos S skulle vi altid spise lige præcis det jeg ikke kunne lide som barn: Varme peberfrugter og champignon. S’s far sagde altid: ”Hvis du ikke spiser op, bliver du hængt op i et træ og banket med en pind” – jeg spiste altid op. Når vi legede ude, og klokken ringede som var det lyden fra en hjemmeis-bil, var det enten min mor, far eller storebror der ringede. Det betød at jeg skulle hjem.

Min storebror og jeg har ikke samme far. Men dette gør ham ikke til min halvstorebror. Vi er vokset op sammen og jeg elsker ham af hele mit hjerte. Min storebror har en kusine, der som barn havde oceaner af Barbie. Da jeg var lille fik jeg lov til at købe Barbie billigt af hende – hun havde så meget at jeg var blå af misundelse. Som jeg har nævnt tidligere, havde vi ikke mange penge, så at få lov til at købe noget brugt af hende var det bedste. Jeg endte blandt andet ud med at købe: Et kæmpe cruiseskib, hvor jeg kunne lave milkshakes (ja rigtige milkshakes!) på toppen, en blomsterhandel, et kæmpe barbiehus lavet i skrøbelige papvægge og et kasseapparat. Det sjoveste ved at lege med Barbie var at sætte det hele pænt op: For eksempel skulle der i blomsterhandleren stå fine buketter med blomster i forskellige formede krukker i diverse farver.

Min mor og min storebror siger at jeg ligner min oldemor – både af udseende og personlighed. Det bedste billede jeg har af min oldemor er gammelt, der har hun lånt min sølvkasket. Hun var en kvinde der altid gik med Georg Jensens DAISY øreringe og indtil hun døde i efteråret 2012 bar Guccibriller med stil. Jeg går også med DAISY øreringe, ikke altid og ejer ikke et par Guccibriller. Jeg ved, at min mor og min bror ikke forstår min store lidenskab for design. Men det gør heller ikke noget. Jeg tror måske at min onkel, altså ham med Patella lampen fra Verner Panton i stuen og den smarte BMW forstår mig bedre.

 

Skriv en kommentar