Skyr med friske bær og nødder

De danske supermarkeder vælter i skyr, der oprindeligt er fra Island hvor det udtales ski:r.

Skyr er kendetegnet ved et højt proteinindhold og et lavt fedtindhold. Salget af skyr er steget med ca. 200 % indenfor de seneste år! Måske på grund af det stigende fokus af proteinholdig kost som fx Palæo. Jeg elsker skyr og foretrækker den fra Irma eller Thise, hvis den skal være natural.

I disse proteinholdige tider skifter jeg ofte havregrynene ud med netop dette skønne mejeriprodukt. Jeg plejer at toppe med alle former for frisk frugt, nødder og kerner – måske med et strejf af den fantastiske lakridssirup fra Johan Bülow. Denne er netop toppet med friske bær og nødder.

Velbekomme – og god dag til alle.

Skriv en kommentar