Urban gardening, grønne fingre & inspiration

Det grønne fortsætter ind i vores hjem & urban gardening bliver en større og større trend…

Som jeg også beskriv i sidste indlæg omhandlende min havelængsel & DIY plantepinde, så betyder naturen og miljøet rigtig meget for mig. Det kribler derfor hvert forår i mine fingre, efter at komme i gang med at gøre altanen forår- & sommerklar. De seneste år er urban gardening eksploderet i de større byer, hvilket jeg kun kan glæde mig over. Nu er vi tre dage inde i sommersæsonen og nu må vejret gerne være mere med os.

En grøn by betyder blandt andet lokale råvarer, mindskning af miljøproblemer & en større biologisk variation. I København er der masser af ildsjæle som hjælper til at gøre byen grønnere. TagTomat, Østergro, Bybi er eksempler & derudover spirer flere byhaver frem. Det gør mig glad & jeg håber at det fortsætter i denne retning.

På vores altan har vi over 20 grønne planter lige fra akeleje, petunia & clematis til jordbær, tomater & chili. Størstedelen af det som er på min altan er dog krydderurter, herunder blandt andet ananassalvie, citrontimian, pebermynte & kinesisk purløg.

Altanen er vores oase & i år er vi ved (ja – vi har kun fået skaffet én europapalle indtil nu) at lave en daybed som skal stå i stedet for vores cafésæt. Jeg glæder mig allerede til at kunne smække benene op med en god bog & en kæmpe stor kande lemonade… slurp!

På mine otte kvadratmeter, har jeg valgt at udnytte højden blandt andet med flere ampler & plantehylder – havde jeg haft pladsen havde jeg købt et espalier.

Jeg har fundet lækkerier til både altan, terrasse og haveejere

// AMPEL: IKEA BITTERGURKA // GRILL: BLACK+PLUM HOT POT // LIGGESTOL: SKARGAARDEN H55

// UDENDØRSPUDE: IKEA GRENÖ // VANDKANDE: XALA LUNGO // HØJTALER: LIBRATONE ZIPP

// KARAFFEL: IKEA 365+  // LILLE ALTANKASSE: BASE212 125,-

Skriv en kommentar